Troels Lund Poulsen (V) holder møde om landbrug og miljø i samarbejde med lokale landboforeninger
Til kamp mod nye vandplaner
Troels Lund Poulsen (V) holder møde om landbrug og miljø i samarbejde med lokale landboforeninger
- 28.01.2022Info om medlemskontingent
- 17.11.2021Naturtjek i Horsens Kommune
- 31.05.2021Markkvandringer MUFJO-projektet
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
Til kamp mod nye vandplaner
Vandområdeplanerne, der lige nu er i høring, får katastrofale følger for landbruget, følgevirksomhederne og beskæftigelsen, og landbruget i oplandet til Horsens Fjord vil blive særdeles hårdt ramt.
Det siger Venstres folketingsmedlem, Troels Lund Poulsen, der den 11. maj fra 13.00 til 17.00 holder et eftermiddagsmøde om dansk landbrugspolitik og konsekvenserne af regeringens udkast til vandområdeplan for Horsens Fjord.
Mødet, som er for alle interesserede, holdes i samarbejde med Østjysk Landboforening og Landboforeningen Odder-Skanderborg, og finder sted i LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, Horsens.
I løbet af eftermiddagen vil landmænd, fagpersoner, erhvervsfolk samt repræsentanter fra den finansielle sektor fortælle om konsekvenserne af de nye miljøplaner.
Toppen af isbjerget
Regeringen vil med sit forslag til vandplaner for 2015-2020 begrænse udledningen af kvælstof med 7.800 ton, men har kun forholdt sig til de 1.600 ton.
- Hvordan de sidste 6.200 ton – hele 80 pct. af regeringens mål - skal hentes, har regeringen slet ingen plan for eller penge til, påpeger Troels Lund Poulsen.
- Jeg forstår godt den store bekymring derude i markerne og staldene, for med de vandplaner, som regeringen har lagt frem, så har vi jo kun set toppen af isbjerget.
- Med regeringens vandplaner skal landmændene i oplandet til Horsens Fjord begrænse kvælstofudledningen med over 20 pct. Det vil rive tæppet væk under mange landbrugsfamilier og ansatte på fødevarevirksomheder i området. Og det vil i værste fald betyde braklægning af op til 50 procent af det dyrkede areal. Det er fuldstændig uholdbart og ødelæggende for erhvervet.
Vil udfase særregler
Troels Lund Poulsen siger, at Venstre vil en helt anden vej end regeringen.
- Med vores fødevare- og landbrugspakke vil vi udfase de danske særregler for gødning og samtidig iværksætte et måleprogram for kvælstof, så vi kan sætte ind med målrettet regulering de steder, hvor der er behov for det.
- Det vil give landmændene mulighed for at dække afgrødernes behov for næringsstoffer og på den måde styrke kvalitet og udbytte i råvaregrundlaget til gavn for vækst og arbejdspladser i fødevare- og landbrugserhvervet.
- Det virker jo paradoksalt grænsende til de tragikomiske, at regeringen med den ene hånd fremlægger vækstinitiativer, som den påstår gavner landdistrikterne, når regeringen med den anden hånd sætter tommelskruerne på dansk landbrug og dermed rammer et livsvigtigt erhverv i landdistrikterne knusende hårdt.
Landmand fortæller
På mødet vil gårdejer Niels Olesen, Strandholt ved Horsens, fortæller om, hvad vandområdeplanerne betyder for hans landbrug.
Der bliver faglige indlæg ved chefkonsulent Leif Knudsen, Seges og Peter Bach Nikolajsen, LMO, mens direktør Claus E. Pedersen, Den Jyske Sparekasse, vil belyse landbrugets økonomiske situation og betydningen for det det danske samfund.
Direktør Christian Christensen, Hornsyld Købmandsgaard A/S, vil fortælle om, hvad vandområdeplanerne og andre regler betyder for en lokal virksomhed.
Der bliver også indlæg ved Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening, Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg samt politisk indlæg ved Troels Lund Poulsen.
- Jeg håber, at rigtigt mange vil møde op og deltage i debatten om dansk landbrugspolitik og konsekvenserne af de miljøplaner, der lige nu er ved at blive til virkelighed med meget alvorlige følger som resultat.