120 landmænd hørte om de ”frivillige” målrettede efterafgrøder
Tag godt imod efterafgrøderne
120 landmænd hørte om de ”frivillige” målrettede efterafgrøder
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
- 22.01.2021Høringssvar til Horsens Kommune
- 30.10.2020Info om projektet
- 27.10.2020Nyt vedr. COVID-19
Tag godt imod efterafgrøderne
12.01.2017
11 : 02
De fleste rakte hånden op, da der blev foretaget en lille uofficiel meningsmåling blandt ca. 120 landmænd vedrørende det nye krav om ”frivillige” målrettede efterafgrøder.
- Har du tænkt dig at melde ind til ordningen, lød spørgsmålet til salen, og flertallet af fremmødte rakte hånden i vejret. Flere dog med et skuldertræk og et lidt træt glimt i øjnene med udsigten til endnu et bøvlet og bureaukratisk krav, der skal indarbejdes i markplanen.
Mødet var arrangeret af Østjysk Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg og Østjydsk Familiebrug og fandt sted i LandbrugetsHus i Horsens den 10. januar.
- Vi skal glæde os over Fødevare- og Landbrugspakken, det var ikke uden sværdslag, vi fik den og den gav os højere proteinprocenter i kornet ved sidste høst. Udbytterne kommer forhåbentlig med i år, og nu skal vi så have de frivillige målrettede efterafgrøder til at fungere, sagde Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening, i sin velkomst.
Uenig i det faglige
De tre foreninger havde fået viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, til at fortælle om den politiske baggrund og forløbet til det nye to-årige efterafgrødekrav, som er gældende fra den kommende vækstsæson.
Han indledte med at slå fast, at L&F ikke er enige i det faglige grundlag for kravet om ekstra 145.000 hektar efterafgrøder.
- Vi mener, at det er skudt langt over mål, vi behøver ikke alle disse efterafgrøder. Og vi arbejder intenst med den faglige kritik af ordningen i forhold til SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) og forskningsinstitutionen GEUS.
- Vi er udmærket klar over, at kravet om frivillige målrettede efterafgrøder kan få store konsekvenser for nogen, fordi de får en betydelig indgriben i sædskiftet. Men der er også nogen, som kan have fordel af ordningen, tilføjede han.
Landbrugspakken et vendepunkt
Lars Hvidtfeldt kom ind på baggrunden for ordningen, nemlig Fødevare og Landbrugspakken.
- Den er jo i sig selv helt fantastisk, et meget vigtigt vendepunkt for planteavlen og et paradigmeskift i dansk landbrug. Tænk sig, nu slipper vi for de reducerede gødningsnormer, nu må vi gødske op til optimum. Efter mange år, hvor afgrøder har manglet næring og jorden er blevet udpint, er det jo en fantastisk udvikling, som har kæmpe betydning. Nu kan vi gøde planterne efter dét, de har brug for. Landbrugspakken er en kæmpe sejr for os.
- Fire politiske partier turde gå til valg og brugte meget politisk kapital på denne sag. Vi fik også andre lempelser med pakken, bl.a. fjernelse af randzoner. Men til gengæld fik vi også nogle kompenserede tiltag, bl.a. efterafgrødeordningen, der kom som en stramning fra EU-kommissionen.
- En ekstremt bøvlet ordning, men den var prisen for mere gødning, og nu må vi vise, at vi kan klare det her. Vi anbefaler klart, at man går med ud af denne vej og tager imod de efterafgrøder, der lægges op til.
- Hvis vi kan lykkes med det her, og vi kan klare det af frivillighedens vej uden der senere kommer obligatoriske krav, ja, så har vi sejret. Så har vi gjort oppositionens kritik og bekymring til skamme, og det vil være en festdag, lød det fra Lars Hvidtfeldt.
Kan søge i tre runder
Konsulent ved SEGES, Marianne Haugaard-Christensen, fortalte om reglerne for efterafgrøderne. Hun orienterede om situationen nu med de pligtige efterafgrøder, efterafgrøder som led i en husdyrgodkendelse samt MFO-efterafgrøder. Fremover bliver der pligtige efterafgrøder, MFO-efterafgrøder samt de frivillige målrettede efterafgrøder, som der betales en kompensation på 700 kr. pr. hektar for.
- De frivillige 145.000 hektar efterafgrøder, der skal placeres, er ikke jævnt fordelt over hele landet. De er opgjort for hvert af de såkaldte ID15-oplande, som er en inddeling af Danmark i blokke på 1.500 hektar. I ca. en tredjedel af landet er der ingen mål om frivillige efterafgrøder, forklarede Marianne Haugaard.
Tilskud til frivillige målrettede efterafgrøder søges i tre runder. 1. februar søges tilskud til efterafgrøder målrettet grundvandsbeskyttelse. 1. marts søges til efterafgrøder målrettet kystvandoplande med lav retention og endelig 23. marts søges til kystvandoplande med høj retention. Det sker for at placere efterafgrøderne der, hvor de giver største effekt.
21. april opgør Miljø- og Fødevareministeriet, om målene er nået i alle oplande, og er de ikke det, får landmændene obligatoriske krav oven i og uden kompensation. Alternativt bliver kvælstofkvoten beskåret.
Marianne Haugaard kom også ind på kontrollen, som vil finde sted i september-oktober.
- Se nu lyst på det
Planteavlskonsulent Børge Nielsen, LMO, tog udgangspunkt i mulighederne, og lagde ud med at slå fast, at landbruget gennem de sidste 30 år har leveret en kæmpe succeshistorie i form af at have reduceret kvælstofudledningen med 50 procent.
- Det er jo en fantastisk udvikling, og nu gælder det om at se lidt lyst på det og se mulighederne i de statsfinansierede efterafgrøder.
- For nogen vil der også være en mulighed for at tjene lidt penge på det her, og det er ikke alle steder, det behøver at gribe alvorligt ind i sædskiftet.
- Den værste situation vil være, hvis man ikke gør noget, og man så efterfølgende bliver reguleret på kvælstofkvoten, sagde Børge Nielsen og tilføjede, at det er hans indtryk, at der bliver budt godt ind på ordningen fra landmændenes side her op til første ansøgningsrunde.
Vi skal vise at vi kan
Efter indlæg og spørgsmål vedrørende efterafgrøder var der politisk debat, hvor der var mulighed for at høre viceformandens vurdering af tingene, og her blev der bl.a. drøftet pesticidforbud i en række kommuner, evaluering af vandområdeplaner, vandråd og vandløbsklassificering.
Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, rundede aftenen af:
- Regeringen har gjort en kæmpe indsats for landbruget, og nu skal vi i landbruget vise, at vi kan, så vi kan få skabt noget goodwill. Det er overimplementering, ja, men det hjælper ikke noget at sige nej til det her, og vi må have det til at fungere, sagde han.
Se billeder fra arrangementet her>>>