Onsdag den 15. januar havde de midt- og østjyske landbrugsforeninger foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Repræsentanter for de syv foreninger havde taget turen til Christiansborg for at gå i dialog med folketingspolitikerne om fremrykningen af kravet om ekstra efterafgrøder i 2020. Et krav der får store konsekvenser for mange landmænd.
Onsdag den 15. januar havde de midt- og østjyske landbrugsforeninger foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Repræsentanter for de syv foreninger havde taget turen til Christiansborg for at gå i dialog med folketingspolitikerne om fremrykningen af kravet om ekstra efterafgrøder i 2020. Et krav der får store konsekvenser for mange landmænd.
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
- 22.01.2021Høringssvar til Horsens Kommune
- 30.10.2020Info om projektet
- 27.10.2020Nyt vedr. COVID-19
Midt- og østjyske landbrugsforeninger møder Miljø- og Fødevareudvalget
17.01.2020
17 : 09
Tillid og dialog
- Vi arbejder målrettet på at forbedre forholdene for vores medlemmer. Fremrykningen – og det ensartede krav - af ekstra efterafgrøder i 2020 har rystet en lang række landmænd, og troen på systemet har lidt et knæk. De ekstra efterafgrøder griber ind i næste års markplaner, som landmændene allerede har udarbejdet og betalt for, siger Christian G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland. Han fortsætter:
- Det er vigtigt, at fagligheden altid går forrest, når politikerne træffer beslutninger, så vi kan have tillid til hinanden. Dialogen er den rigtige vej, og jeg er meget tilfreds med det møde, vi har haft med Miljø- og Fødevareudvalget i dag. Landmænd er mere til gulerødder end tæsk.
Kig på alternativer
Med besøget på Christiansborg ønsker de midt- og østjyske landbrugsforeninger at slå et slag for landmændenes vilkår. På mødet fremlagde de en række alternative virkemidler til at begrænse udledningen af kvælstof.
- Vi er meget tilfredse med vores besøg på Christiansborg og den dialog og interesse, vi har mødt i Miljø- og Fødevareudvalget. For landmændene er det nødvendigt med en større fleksibilitet og mere tid til omstilling. Det nuværende virkemiddel-katalog er for smalt. Det skal gøres bredere på både kort og lang sigt. Der bør være mere fleksibilitet i de muligheder, landmændene har, så vi sammen kan bevæge os i den rigtige retning og gøre en forskel, understreger Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland.
Fagligheden først
De nye regler udskifter den målrettede regulering med en generel regulering og fordrer, at nogle af landmændene skal etablere efterafgrøder på næsten 50% af deres arealer.
- Vi er nødt til at reagere og kæmpe for sagen. Der er ingen tvivl om, at veletablerede efterafgrøder er en effektiv måde at begrænse udvaskningen af kvælstof til kystområderne, men der er ingen faglig begrundelse for at fremrykke kravet med et år. Det har ingen umiddelbar effekt på vandkvaliteten, understreger formand for Familielandbruget Midtjylland, Anette Klausen og fortsætter:
- Der er heller ingen faglig begrundelse for, at landmænd skal etablere efterafgrøder på arealer, hvor der stort set ingen effekt er på udledningen af kvælstof. Hvad blev der af den målrettede regulering? Det giver ingen mening og skaber stor frustration hos vores medlemmer. Vi er nødt til at sikre nogle ordentlig forhold for vores landmænd, slutter hun.
FAKTABOKS
De midt- og østjyske landbrugsforeninger bag foretrædet er:
Familielandbruget Midtjylland
Landboforeningen Kronjylland
Landboforeningen Midtjylland
Landboforeningen Odder-Skanderborg
Vejle-Fredericia Landboforening
Østjydsk Familielandbrug
Østjysk Landboforening
For yderligere oplysninger kontakt:
Frede Lundgaard Madsen, formand for Landboforeningen Midtjylland, telefon 24 22 99 53
Christian G. Jensen, formand for Landboforeningen Kronjylland, telefon 23 26 96 25
Anette Klausen, formand for Familielandbruget Midtjylland, telefon 23 95 94 32.