Mangel på arbejdskraft kan blive en stor udfordring for landbruget de næste år, især inden for lederuddannelserne.
Landbrug mangler arbejdskraft
Mangel på arbejdskraft kan blive en stor udfordring for landbruget de næste år, især inden for lederuddannelserne.
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
- 22.01.2021Høringssvar til Horsens Kommune
- 30.10.2020Info om projektet
- 27.10.2020Nyt vedr. COVID-19
Landbrug mangler arbejdskraft
14.03.2018
15 : 14
Det sagde formanden for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen, på generalforsamlingen den 8. marts 2018 med ca. 60 deltagere.
- Kurven for unge mennesker, som vælger landbrugsuddannelsens lederuddannelser er nedadgående. På landsplan er der lige nu kun 110 agrarøkonomer, og heraf er der kun 24, der har valgt svin som linje. Der er landbrugsskoler, hvor der kun sider en enkelt agrarøkonom i klassen, der har valgt svin. Det er ikke optimalt.
- Man kan godt stille sig selv det spørgsmål. Hvem skal egentlig overtage vores bedrifter? For med det antal der vælger at tage hele landbrugsuddannelsen, forslår det jo ingen steder.
- Jeg mener derfor, at landbrugsskolerne bliver nød til at samarbejde noget mere, så man samler de forskellige linje på færre skoler. Vi bliver nød til at stille krav om at undervisningen kommer til at foregå så højt niveau som overhoved muligt.
Udenlands arbejdskraft kan også godt gå henne at blive en udfordring for os, hvis udviklingen i Østeuropa forsætter og behovet for arbejdskraft bliver større der, ja så er der måske flere, der vil tage tilbage til hjemlandet, påpegede Henrik Nielsen.
God økonomi
2017 blev et rigtigt godt økonomiske år for mange landmænd. Den bedre økonomi har skabt optimisme og givet mange landmænd en tro på fremtiden, sagde Henrik Nielsen.
- Det har især været priserne på mælk og kød, der har været gode i 2017. På salgsafgrøder som korn og raps kunne vi godt ønske os nogle højere priser, så også rene planteavlsbedrifter kunne opleve lidt luft i økonomien.
- Den gode økonomi har givet lidt økonomisk råderum ude på bedrifterne, så det har været muligt at få lavet nogen af de mindre investeringer og vedligehold, som bare er blevet udsat år efter år. Der er også blevet afviklet noget gæld på kassekreditten.
- Jeg håber også at de bedre regnskaber, der er skabt i 2017, kan bruges til skabe noget konkurrence mellem banker og kreditforeninger igen. For jeg synes ikke, det er i orden, at de store bidragsstigninger og hævede marginaler ved bankerne er blevet brugt til at øge deres overskud og derved udbetale højere udbytter til deres ejere og aktionærer. Vi har hele tiden fået at vide, at grunden til at hæve bidragssatserne, ja det var krav, som de var blevet stillet for at øge sikkerheden. Det er bare ikke i orden
Ny fosforregulering
Henrik Nielsen kom ind på den nye fosforregulering, der træder i kraft 1. august. De nye regler er en følge af Landbrugspakken, da EU på grund af den øgede tildeling af kvælstof kun accepterede det, hvis landmændene samtidig begyndte at regulere efter fosfor. Så derfor er der lavet et Danmarkskort hvor arealer, der afvander gennem søer, har fået et skærpet loft.
- Det er virkelig noget, der rammer os hårdt her i det østjyske. Her kan mange landmænd blive tvunget til at finde mere jord til spredning af husdyrgødning, især dem der har fjerkræ og mink.
- Der er landlænd, som kommer til at mangle helt op til 50-60 hektar for at leve op til kravet.
- Jeg er meget bange for, at vi nu igen får en masse unødvendige krav og omkostninger, uden at det gavner miljøet overhovedet, sagde Henrik Nielsen.
Urealistiske klimakrav
Han kom også ind på en ny rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd.
- Rapporten viser med al tydelighed, at der er ganske langt fra den virkelighed, vi hver dag lever i og forholder os til og så til den, som de økonomiske vismænd ved skrivebordene tegner.
- At lægge en ”prutte afgift” på 2000 kr. pr ko og tro, at det vil give et bedre klima, når så produktionen flytter til andre lande, hvor klimabelastningen er meget større, det er for nemt. Der regnes ikke med, med hvad det vil betyde for samfundsøkonomien i form af tabte arbejdspladser og tabt valutaindtjening.
- Nej, det der vil gavne klimaet er, hvis man laver en lov om, at folk kun må tage med fly på charter rejse én gang om året.
Forbud mod brug af plantebeskyttelse
Rent drikkevand fik ligeledes ord med på vejen.
- Vi er nød til at have tillid til de myndigheder, der godkender vores plantebeskyttelsesmidler. Vi bruger jo ikke noget, som ikke er godkendt, og vi har et af verdens mest sikre godkendelsessystemer. Men trods det er der kommuner, der nu begynder at pålægge lodsejere at de ikke må bruge plantebeskyttelsesmidler på jord, der ligger i et drikkevands indvindings område.
Fødevareklagenævnet har givet Egedal Kommune på Sjælland medhold i at udstede et forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler omkring en kildeplads. Også i Aarhus er kommunen tæt på at give nogle lodsejere påbud om, at de ikke må bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord.
- Landbrug & Fødevarer følger det nøje og er klar til at gå rettens vej. Det kan få rigtig stor betydning for hvordan disse sager ender. Hvis kommunerne ender med at få rettens ord får at de gerne må udstede påbud, vil dette nemt kunne brede sig rundt i hele landet.
Landbrugspakken et vendepunkt
Trods bekymring for miljøkrav glædede Henrik Nielsen sig stadig over landbrugspakken.
- Vi mærkede særligt sidste høstår, at udbytterne steg som følge af, at vi kunne gøde med den ekstra gødning.
- Jeg synes, vi landmænd har vist stort ansvar for den ekstra gødning, som vi har fået. Vi er gået rigtig positivt ind og har etableret de ekstra efterafgrøder, der var en del af landbrugspakken.
- Vi har også taget godt imod de oplandskonsulenter, der er trukket i arbejdstøjet og som skal hjælpe med at få etableret minivådområder på de mest velegnede steder. Jeg håber virkelig, at det lykkes at få dem etableret, og at vi ikke kommer til at opleve en eller anden sagsbehandling eller støtteblokering, som får folk til at miste tålmodigheden.
Sammen med BL i retssag
Bæredygtig Landbrug har lagt sag an mod staten om vandplanernes lovlighed. Det er en meget vigtig sag, som kan få stor betydning for vores regulering fremadrettet, understregede Henrik Nielsen.
- Desværre er det en tendens i tiden, at det er nødvendigt at få prøvet de rammer, vi producere under, af via rettens vej. Det bør vi stå sammen om - alle vi landmænd.
- Derfor er det fornuftigt, at Landbrug & Fødevarer går med i Bæredygtigt Landbrugs retssag mod staten. Nogen gange skal man glemme fortiden og komme videre. Jeg tror, der sendes et godt signal til alle landmænd, når vi støtter den sag og giver moralsk opbakning.
Dialogen er vigtig
Henrik Nielsen omtalte årets mange arrangementer og fremhævede særligt et møde med Tænketanken Frej, der satte fokus på hvor vigtigt det er at have dialog mellem landmænd og byfolk.
- De to storbypiger fra København, begge med baggrund fra landbrugsfamilier, kom med nogle gode eksempler på, at vi skal ud af den offerrolle, som vi har været i alt for længe. Vi skal fortælle de gode historier om de gode fødevarer, vi producere. Og så skal vi turde gå foran, så det ikke altid er politikerne, der sætter betingelserne, vi skal producere under.
Og netop dette emne kom til at præge debatten, hvor flere af mødedeltagerne kom med indlæg og spørgsmål til, hvordan man når frem til en større forståelse fra omverdenen.
I den forbindelse var der indlæg fra bestyrelsesmedlem Jeppe Mouritsen, der fortalte om vigtigheden af at have et godt forhold til sine naboer og sit lokalsamfund. Han berettede om ”opskriften på respekt” og fortalte, hvordan han i den forbindelse griber tingene an på sit landbrug, ”Pebringsgård” i Korning.
God økonomi i foreningen
Jørgen Skov Nielsen gennemgik foreningens regnskab, som viste et resultat på 1,4 mill. kr.
Generalforsamlingen bakkede op om bestyrelsens linje, og holdningen var, at det er en god idé at bruge midler på arrangementer, møder og indsatser, der kan skabe en større accept fra folk, der ikke har kendskab til landbruget.
Der var ros og opbakning til bestyrelsen for deres store indsats og den linje, de har valgt at køre.
Nyt bestyrelsesmedlem
Find Rasmussen ønskede ikke genvalg efter 17 år i bestyrelsen. Han blev takket af formanden for sin store indsats for både Højderyggens Landboforening og senere Østjysk Landboforening, hvor han har repræsenteret deltidslandbrugene.
Nyvalgt blev Keld Kallestrup, der er landmand og lærer på Bygholm Landbrugsskole.
Per Bregentved og Martin Mogensen blev genvalgt. Suppleanter blev Claus Nielsen og Uffe Bie.
Legater til unge landmænd
Der blev uddelt legater til unge landmænd. Modtagerne var Jakob Nielsen, Lund, Alexander Geven, Rådved samt Peter Bojsen, Tvingstrup. Formanden for landboforeningen, Henrik Nielsen, overrakte uddannelses- og rejselegaterne, som var portioner fra Marius Sørensen Mindelegat.
Sagt på generalforsamlingen:
Jens Ravn: Det er svært at finde den fakta-fokuserede forbruger, de fleste forbrugere er følelsesladede. Det må vi arbejde efter, og det bør vi bruge nogle af vores kontingentkroner på.
Søren Mortensen: Mange mennesker i Danmark er mere interesserede i levesteder for lærker end levesteder for landmand.
Holger Hedelund: Lad os bruge nogle mere positivt ladede ord, f.eks. mineralgødning i stedet for kunstgødning.
Jona Würts: Kontingent-kronerne er godt givet ud, der udføres et kæmpe arbejde på Axelborg.
Ole Lind: Lad alle folk på landet få mulighed for at være medlem af landboforeningen.
Jeppe Mouritsen: Samfundet ændrer sig, landbruget ændrer sig. Det må vi agere efter, og vi skal sørge for at have et godt forhold til naboerne. Det kommer alle parter til gode.
Henrik Nielsen: Det vil gavne klimaet rigtigt meget, hvis man laver en lov om, at folk kun må tage på charterrejse med fly én gang om året.
Keld Kallestrup
Mads Nielsen