Optimisme og tro på fremtiden satte sit præg på generalforsamling i Østjysk Landboforening
Generalforsamlingen 2017
Optimisme og tro på fremtiden satte sit præg på generalforsamling i Østjysk Landboforening
- 17.11.2021Naturtjek i Horsens Kommune
- 31.05.2021Markkvandringer MUFJO-projektet
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
- 22.01.2021Høringssvar til Horsens Kommune
Generalforsamlingen 2017
10.03.2017
08 : 15
- 2016 blev året, hvor vi fik forbedret en række rammevilkår for landbruget og hvor priserne begyndte at stige igen. Det blev året, hvor vi landmænd fik troen og optimismen tilbage igen.
Det sagde formanden for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen, på generalforsamlingen den 9. marts i LandbrugetsHus med 85 deltagere.
- Efter flere år med en dårlig økonomi begyndte priserne på både svinekød og mælk at stige, men det var også på tide. Positive prognoser giver optimisme, og det har vi hårdt brug for.
- 2016 blev også året, hvor vi fik lov til at give noget mere gødning, og her i 2017 får vi endnu stillet lidt mere til rådighed. Men det blev ikke at se på udbytterne på grund af vanskelige vækstbetingelser.
- Heldigvis steg proteinindholdet i korn mellem en og halvanden procent. Det er meget positivt at kvaliteten i kornet er steget, da der så ikke skal importeres så meget soja fra udlandet til vores foderblandinger.
Banker løber fra opgaven
Henrik Nielsen påpegede, at der stadig er en enorm spredning på resultaterne og på, hvad produktionspris for både en liter mælk og for et kilo svinekød er.
- Der er stadig landbrug, der er pressede, og som kæmper en håbløs kamp for at overbevise banker og kreditforeninger om, at de stadig er de bedste til at servicerer gælden på bedriften.
- Vi ser pengeinstitutter, der sænker kreditrammen lige så snart der er kommet lidt luft på kassekreditten. Det er altså ikke særligt motiverende, når man begynder at øjne lidt økonomisk luft og mulighed for at lave nogle af de mindre investeringer, som bare er blevet udskudt gang på gang over de senere år, fordi der ikke har været penge til det.
- Jeg synes, der er en fælles opgave med at få det hele i gang igen efter langt tid med lavkonjunktur. Der føler jeg, at bankerne løber fra opgaven.
- Der har været en enorm nedslidning af vores bedrifter de seneste 10 år, et landbrug bør jo hvert år kunne investerer mindst det der afskrives. Det har vi ikke kunnet, så derfor er der et enormt efterslæb.
Bedre rammevilkår
Om den politiske situation sagde Henrik Nielsen, at vi skal være glade for, at det ikke endte med folketingsvalg.
- Var det sket, kunne jeg godt have frygtet, at landbrugspakken ikke var blevet til noget. Venstre har holdt hvad de har lovet på en række punkter, og der ingen tvivl om, at Landbrug og Fødevarer har lavet et kæmpe stykke arbejde ved igen og igen at fortælle hvad der skal til for at forbedre vores konkurrence evne.
Henrik Nielsen fremhævede landbrugspakken og en række konkrete tiltag, herunder ændring af gødskningsloven, tilbagerulning af gødnings- og sprøjteforbud på paragraf 3-arealer, ny husdyrregulering.
- Harmonikrav for slagtesvin forventes hævet til EU-niveau, afskaffelse af PSO-afgift er sat på dagsordenen, yderligere EU-krav til ammoniak-reduktion afværget, der er tilskud til modernisering af kvæg- og slagtesvinestalde og lempelser af planlov.
- Vi er nået rigtigt langt. Men der er stadig områder, hvor vi har rammevilkår, som kan forbedres, bl.a. vedrørende pesticidafgift og jordskatter, og det arbejder vi for.
Flere efterafgrøder
Henrik Nielsen nævnte, at de konservative med Rasmus Jarlov i spidsen fik indført 145.000 ha. flere efterafgrøder.
- Det skete som kompensation for den lille merudledning eller rettere, det lille skvulp, som det ekstra gødning giver indtil den målrettende regulering træder i kraft.
- Det er blevet til en frivillig ordning, hvor man kan søge tilskud til efterafgrøder i flere ansøgningsrunder i hvert enkelt ID 15-område. At det så blev nogle kort over grundvandsområder, der ligger til grund for ansøgningsrunderne, kan godt virke lidt mærkeligt og skabte da også nogen forvirring.
- Det kan godt være, at vi landmænd har svært ved at forstå, at det giver mening med alle de her ekstra efterafgrøder. Og Landbrug og Fødevarer har også gjort alt hvad de har kunnet, for at afværge det, men det har ikke været muligt. Derfor er vi nød til at se sådan på det. Vi fik landbrugspakken og deraf mere gødning til rådighed, og det havde vi hårdt brug for og er rigtig glade for. Derfor bakker vi også op om de ekstra efterafgrøder. Forsøg viser da også, at efterafgrøder opsamler kvælstof, som vi kan få glæde af for efterfølgende vårafgrøder.
Pilotprojekt Søvindbæk
Østjysk Landboforening har været med i et pilotprojekt om oplandskonsulenter, Pilot Søvind Bæk.
- Projektets formål var at demonstrere, hvordan en oplandskonsulent kan hjælpe med at gennemføre målrettede miljøvirkemidler, minivådområder, vådområder og skovrejsning.
Projektet blev gennemført i samarbejde med LMO og Horsens Kommune i oplandet til Søvind Bæk.
- Oplandskonsulenter er noget, vi som landmænd må tage godt imod, da det jo er en del af landbrugspakken, at der skal laves nogle målrettede virkemidler. Og vi skal være klar til at lave dem der, hvor de giver mest mening og nogle steder hvor det genere så lidt som muligt. På den måde undgår vi at få restriktioner på dyrkningsfladen. Det er vores erfaring, at lodsejerne tog rigtig positivt imod projektet.
Netværksmøder
Landboforeningen har igen i år haft en del møder med de kommuner, som der samarbejdes med. Det gælder Ikast Brande, Hedensted og Horsens Kommuner.
- Vi snakker stadig vandløbs-vedligeholdelse, når vi mødes. Det er et område, vi vil blive ved med at forfølge, men jeg har en fornemmelse af, at kommunerne lytter til os. Vi lægger også op til, at lokale lodsejere skal henvende sig til kommunen, hvis der er vandløb, der trænger til en vedligeholdelse, og det er min opfattelse at kommunerne tager konstruktivt i mod disse henvendelser.
- Rent drikkevand fylder stadig rigtigt meget i mange kommuner rundt omkring i Danmark.
Jeg er rigtig glad for, at kommunerne i vores område stadig lader fornuften styre og ikke følelserne.
Reetablering af diger
Landboforeningen har i årets løb også drøftet diger med kommunerne.
- Det er problematisk, at kommunen kan komme og forlange reetablering af et dige, som er fjernet for mere end 20 år siden. Der må være en forældelsesfrist, der gør, at der kan gives en dispensation.
- Kommunerne har lovgivningen i hånden - museumsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven og loven om folkekirkens kirkebygninger og gårde, ja - der er mange love.
- Man tager slet ikke hensyn til, hvordan landbruget har udviklet sig til i dag med meget større maskiner, og derfor helt naturligt kræver mere regulære marker. Jeg mener, at loven må laves om på dette her område.
MRSA
Henrik Nielsen sagde, at MRSA stadig fylder meget i medierne.
- DR holder sig ikke tilbage og sender gerne udsendelser, der kommer til at give et skræk-scenarie. Det er rystende, at vi har en ”public service kanal”, som bruger vores alle sammen licens kroner til at lave udsendelsen ”Den dag medicinen ikke virker længere”. En udsendelse som er behæftet med en masse fejl og mangelfulde oplysninger og som kun har én dagsorden, nemlig at få lukket al dansk svineproduktion.
- Jeg synes, at vores ellers udemærkede miljø og fødevareminister er lige ved at lade sig rive med af debatten. Det skete, da det i forrige uge kom frem, at op mod 88 procent af alle svinebesætninger er smittet med MRSA. Han afsatte staks penge til at sætte yderligere undersøgelser i gang, selv om man har nedsat et ekspertudvalg, som til sommer skal komme med yderligere forslag til forbedringer af den nugældende handlingsplan.
- Vi ville da alle gerne være fri for MRSA, men det bliver vi ikke, så derfor er det et spørgsmål om at lære at leve med den og sørge for at have en god hygiejne, når vi forlader svinestalden, så vi ikke slæber den med ud til det øvrige samfund.
- Og så skal vi stadig forsvare os med, at der findes langt flere MRSA typer andre steder i verden. Siden 2014 har der kun været syv personer med blodforgiftning på grund husdyr- MRSA. Til sammenligning var der sidste år 2.000 personer, der fik infektioner af samtlige typer MRSA. Så det er stadig langt farligere at tage en tur til udlandet end at gå en tur i en dansk svinestald.
Populære blomsterstriber
Det lokale arbejde i landboforeningen blev omtalt, og Henrik Nielsen fremhævede bl.a. forståelsespraktik fra Københavnske skoler, som er med til at nedbryde fordomme.
Han nævnte årets arrangementer, herunder en række spændende og velbesøgte møder og markvandringer, Åbent Landbrug, dyrskue og andet.
- Som I måske lagde mærke til sidste sommer, havde vi igen i år sået blomster langs nogle veje rundt omkring i vores område og sat et skilt op med teksten ”Pluk en blomst og tænk på din landmand”.
- Jeg er overbevist om, at det er med til at give en masse point på pluskontoen, og vi får mange positive tilbagemeldinger. Så det kan være, at vi i Østjysk Landboforening skal så flere blomsterstriber til sommer.
Færre medlemmer
Henrik Nielsen kom ind på, at foreningen er ramt at strukturudviklingen.
- Der bliver færre og færre landmænd og derfor bliver vi også færre medlemmer. I Østjysk Landboforening vi lige nu 498 aktive medlemmer, bare det sidste år har vi mistet 35 aktive medlemmer og vi har kun fået seks nye. Vi er 182 passive medlemmer.
- Når vi ved, at gennemsnitsalderen blandt landmænd er over 60 år, kan vi jo godt begynde at regne på, hvordan udviklingen vil blive fremover og hvor mange medlemmer vi vil være tilbage om 5-10 år?
- Så hvad gør vi fremadrettet? Ud fra en økonomisk betragtning kan vi sagtens forsætte. Det, der kan blive udfordringen, er at finde personer, der vil arrangere sig i bestyrelsesarbejdet.
- Vi skal måske også tænke andre medlemskaber ind, her tænker jeg på alle de medarbejdere, som er ved landbruget. Mange af dem har interesse i, at de politiske vilkår, som landbruget er pålagt, er så gode som overhovedet muligt.
- Der er mange opgaver at tage fat på og mange overvejelser, og der er nok at tage fat på i det kommende år, sagde Henrik Nielsen.
Livlig debat
Efter beretningen var der livlig debat, hvor der var drøftelse af faglige forhold, miljø samt foreningens fremtid.
Det blev bl.a. drøftet, om der skal arbejdes med nye former for medlemskaber, og om der skal søges samarbejde med andre foreninger.
Borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, deltog i generalforsamlingen, og hun bakkede formanden op i, at loven om diger i landskabet trænger til en revision og foreslog et samarbejde om et fælles politisk pres om at få loven lempet.
Hun påpegede også, at der i kommunen er stor fokus på oprensning af vandløb samt ønske om samarbejde omkring naturprojekter.
De blev valgt
Ole Jespersen, Glud, ønskede ikke genvalg til bestyrelsen. Nyvalgt blev Mads Nielsen, Ølsted.
Genvalgt blev Henrik Nielsen, Vinten, Karl Christiansen, Rask Mølle, Jeppe Mouritsen, Korning og Finn Schmidt, Klovborg. Suppleanter blev Peter Bech, Hyrup og Uffe Bie, Ejstrupholm.
Østjysk Landboforening har i 2016 haft et overskud på 1,5 mill. kr.
Se evt. flere billeder fra generalforsamlingen 2017
Formanden for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen (tv.) og næstformanden, Ole Jespersen sammen med borgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune, der deltog i generalforsamlingen.