Vandplaner
1. Usikkerheden alt for stor
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
I landbruget er vi medspillere, når det gælder om at finde miljømæssige løsninger. Men vi vil ikke finde os i blive reguleret på et fagligt forkert grundlag, som det sker lige nu.
Vi har fået mulighed for at tilføre afgrøderne mere gødning, og det giver god mening for både miljø og økonomi. Men vi skal samtidig reducere kvælstofudledningen med 13.000 ton. Vi tvivler stærkt på, at dette reduktionskrav er udregnet på en faglig korrekt måde.
På den baggrund har Landbrug & Fødevarer iværksat kampagnen ”De syv synder”, hvor der hen over sommeren vil blive bragt kronikker og indlæg.
Sideløbende arbejdes der intenst med indspil til den internationale evaluering af vandplanerne. En evaluering, Landbrug & Fødevarer har kæmpet hårdt for. Vi håber og forventer at den vil bekræfte, at der er grundlæggende fejl og mangler i det faglige grundlag.
Den første af de syv synder er ”usikkerhed”. Usikkerheden er alt for stor, og det kan vi ikke leve med. Forskerne måler miljøtilstanden ved at se på, hvor klart vandet er og hvor mange alger der er. Derefter bruger de teoretiske modeller til at vurdere, hvor meget landbruget skal reducere N-udledningen.
DCE, Aarhus Universitet beregner modellernes usikkerhed, men de bruger forkerte metoder. Ifølge DTU, Danmarks Tekniske Universitet, er usikkerheden langt større. Aarhus Universitet sender alligevel rapporten med regnefejl til politikerne, som tror, at usikkerheden er mindre, end den er.
Derefter vedtager politikerne vandplanerne på baggrunden af rapporten. Og nu er vi så fremme ved, at et internationalt ekspertpanel skal vurdere det faglige grundlag.
Jeg håber, evalueringen vil vise, hvad vi i landboforeningerne har sagt gang på gang: Landbruget er voldsomt overreguleret på grund af nogle dårlige modeller, og den måde, man regner på kvælstof i vandplanerne, er ikke fagligt korrekt.
Landmændene betaler en høj pris og mange har grund til at frygte for fremtiden, hvis de beregninger, der ligger til grund for reduktionerne, føres igennem. I nogle områder skal tæt ved 50 procent af landbrugsarealerne braklægges, her er man som landmand ude i en kamp om liv og død i erhvervet.
Meget er på spil og usikkerheden er for stor. Politikerne har siddet med deciderede forkerte oplysninger, da de skulle tage beslutning om miljømål i vandplanerne. Det er ikke i orden og det vil vi ikke finde os i.
2. Kreativ bogføring i miljøregnskabet
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
Udledningen af kvælstof til Horsens Fjord, inklusive naturens eget bidrag, skal reduceres med over 200 procent for at få klart vand.
De fleste kan nok forstå, at det er helt absurd og vanvittigt, det kan jo ikke lade sig gøre. Men det viser de statiske modeller, der anvendes af Aarhus Universitet i forbindelse med vandplanernes mål om, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.000 tons i de kommende år.
De statiske modeller benytter data, der er indsamlet over en årrække, til at vise sammenhængen mellem på den ene siden udledningen af kvælstof og på den anden side algeindholdet i vandet og vandets klarhed.
Modellerne fører ofte til helt vanvittige resultater, som f.eks. for Horsens Fjord. Desværre stopper forskerne ikke op og stiller spørgsmål ved, om modellerne overhovedet fungerer. Nej, de finder frem til kreative mellemregninger, nye reduktionsbehov, nye metoder og nye indikatorer. Kreativ bogføring for at indføre nye indsatsbehov og krav, der måske er knapt så vanvittige, men som stadig er ødelæggende for mange landbrug.
Landbrug & Fødevarer har iværksat kampagnen ”De syv synder”, hvor der hen over sommeren bliver bragt kronikker og indlæg om kravene til landbrugets kvælstofudledning. Første emne var ”usikkerhed”, og vi er nu nået til det andet tema, der er ”kreativ bogføring”.
Sideløbende med kampagnen arbejdes der med indspil til den internationale evaluering af vandplanerne.
Det er mit håb og min forventning, at evalueringen vil bekræfte os i, at der er alt for mange fejl og mangler i det faglige grundlag. Vi skal have rettet fejlene, så vi kan få realistiske miljømål fastsat på et fagligt korrekt grundlag. Vi skal have stoppet den kreative bogføring i miljøregnskabet.
3. Forkert at skære alle over én kam
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
Ifølge vandplanerne skal udledningen af kvælstof reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. Men målsætningen bygger på et grundlag, som er fyldt med fejl.
Det får alvorlige konsekvenser for landbruget, og derfor har landboforeningerne sat en kampagne i gang hen over sommeren, hvor vi sætter fokus på de væsentligste fejl i målsætningen.
En af de helt graverende fejl er, at Miljøstyrelsen har sat samme miljømål for en række fjorde, som er meget forskellige. En lukket fjord påvirkes f.eks. mere af det næringsrige ferskvand fra åerne end et åbent vandområde, hvor der sker en stor opblanding.
I Danmark har vi 84 fjorde og man opererer med 11 fjordtyper. I forbindelse med at inddele fjorde og vandoplande, er 45 fjorde havnet i den skrappeste kasse med de hårdeste miljømål. Mål som gør det umuligt at drive landbrug i oplandet til fjorden.
Typeinddelingen er afgørende for, hvorvidt mange landmænd kan regne med at bruge deres jord til landbrugsproduktion – eller om den skal braklægges.
Fremgangsmåden er alt for grovkornet. Behovet for at korrigere kan gå begge veje og i nogle tilfælde føre til skrappere krav. Men det vigtigste må være, at fagligheden er i orden. Og rigtigt meget tyder på, at den forfejlede typeinddeling af vandområder samlet set fører til alt for skrappe krav.
Det tager vi stærkt afstand fra i landboforeningen.
4. Fører miljøpolitik med skyklapper på
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
EU’s vandrammedirektiv kræver, at vores vandområder opnår ”god økologisk tilstand” og at udbredelsen af vandplanter skal være på niveau som for 117 år siden. I Danmark er det besluttet kun at måle på udbredelsen af ålegræs.
Det betyder, at f.eks. Ringkøbing Fjord ikke bliver bedømt i god tilstand, selvom andre vandplanter end ålegræs ellers trives godt. Fjordens lille bestand af ålegræs har ikke spredt sig i mange år til trods for klart vand, men til gengæld har fjorden en stor bestand af andre vandplanter.
I Danmark har Aarhus Universitet haft opgaven med at definere, hvordan vi løser udfordringerne med at opfylde EU´s krav. Og herfra sættes lighedstegn mellem vandplanters udbredelse og landbrugets kvælstofudledning.
Dette lighedstegn fører til voldsomme krav, som landbruget lige nu står over for. Men der er ingen garanti for, at indsatserne vil føre til de krævede forbedringer. Vandplanters udbredelse er blevet til kvælstofbegrænsninger, og man vælger at se kun på ålegræs.
Samtidig ser man bort fra, at der over de seneste mange år er røget meget spildevandsslam i fjordene, at stenrev er forsvundet og at klimaet har forandret sig.
Forskerne antager, at hvis blot vandet bliver klart nok, vil ålegræsset brede sig. Men der er mange andre faktorer, der spiller ind på, om vandplanter trives.
Forskernes modeller regner på, hvor meget kvælstoftilførslen skal reduceres for at gøre vandet tilpas klart. Men der er også mange andre faktorer end kvælstoftilførsel, der påvirker, hvor klart vandet er.
Landbrug & Fødevarer har iværksat kampagnen ”De syv synder”, hvor der hen over sommeren bliver bragt artikler om kravene til landbrugets kvælstofudledning. Sideløbende med kampagnen arbejdes der med indspil til en internationale evaluering af vandplanerne.
En af de syv synder er, at forskerne har skyklapper på, fordi de undlader at tage relevante observationer i brug. Det får alvorlige konsekvenser for landbruget.
Østjysk Landboforening arbejder for, at miljømålene fastsættes på et solidt grundlag, og at fejlene i målsætningen rettes.
5. Bygger på en falsk historie
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
Vandplanerne bygger på en falsk historie om, hvordan det danske landbrug var anno 1900. En alvorlig fejl, der rammer landbruget hårdt.
Ifølge vandplanerne skal kvælstofudledningen reduceres med 13.000 tons frem mod 2027. EU’s vandrammedirektiv pålægger Danmark at bringe vandområder i god økologisk tilstand, og her i Danmark er det besluttet, at tilstanden i år 1900 skal bruges som udgangspunkt, når det gælder vore fjorde og kyster.
Det vil sige, at vores vandområder skal have flora og fauna på næsten samme niveau som i 1900. Forskerne fokuserer kun på kvælstof, og de vurderer på, hvor meget kvælstof, de tror, der var i vandløbene dengang.
De vurderer, at der var 1 mg N pr. liter vand i vandløbene. Det svarer til koncentrationen i vandløb i helt uberørte områder. Men Danmark var et intensivt dyrket landbrugsland allerede på det tidspunkt.
Desværre har forskerne overset, at indholdet af organisk stof i jorden var højere dengang end nu. Husdyrgødning blev opbevaret i åbne møddinger og der blev dyrket mange kvælstoffikserende planter, f.eks. kløver. Der var flere sortbrak-marker uden planter til at binde kvælstof. Forskerne overser også, at landbruget er langt mere ressourceeffektivt i dag.
Når man ser på datidens landbrugspraksis, vurderer SEGES, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene for 117 år siden var 2-3 gange større end de 1 mg N. pr. liter vand, som der er regnet ud fra i vandplanerne. Det betyder, at forskerne undervurderer hvor meget kvælstof, der kan udledes uden at miljøet tager skade. Og dermed kommer de til at udregne et alt for stort behov for kvælstofreduktion i de vandplaner, der lige nu truer landbruget.
Det giver ingen mening, at udledningen af kvælstof fra dansk jord skal ned på et niveau, der svarer til at Danmark lå udyrket hen.
Landbrug & Fødevarer påpeger det som en alvorlig fejl – en af de ”syv synder” bag de krav, der lige nu stilles landbruget som en del af vandplanerne.
Vi skal fastholde og udvikle en stærk fødevareproduktion i Danmark i samspil med et godt miljø. Men vi har behov for et helt nyt fagligt grundlag baseret på fakta. Det kan sagtens lade sig gøre, og det vil vi bringe ind i den kommende evaluering.
6. Tag hensyn til årstiderne
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
Som landmand følger vi årstidernes skiften og retter ind efter vejr og vind. Men desværre kan vi konstatere, at der ikke er taget hensyn til årstiderne i den måde, vandplanerne er skruet sammen på.
Det viser en analyse, som DHI (Dansk Hydraulisk Institut) netop har udarbejdet vedrørende forholdene i Karrebæk Fjord. DHI er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsinstitution, som er specialist i vandmiljø. Selv om man ikke kan sammenligne de danske fjorde, kan vi konstatere, er denne viden også er relevant for Horsens Fjord.
Analysen viser, at det stort set kun er reduktion i kvælstofudledning til fjordene om sommeren, der kan bidrage til vandplanernes mål om at reducere algevækst. Alger vokser kun om sommeren, når der er varme og lys., Kvælstof, som udledes til fjorden i vinterhalvåret, er for længst skyllet videre ud i fjorden og ud i det åbne hav, inden det bliver sæson for alger.
Det vil sige, at selv om der reduceres i udledningen af kvælstof, vil det kun give ganske lille reduktion i sommerens algevækst. Miljøgevinsten er langt større ved at reducere kvælstoftilførsel om sommeren i forhold til om vinteren.
Det er første gang, en analyse undersøger årstidernes betydning for kvælstofpåvirkning af en fjord, og den nye viden er en bombe under vandplanerne.
Vi har brug for at få undersøgt, om reduktioner i landbrugets udledninger giver de ønskede miljøgevinster. Endnu en grund til, at det faglige grundlag for vandplanerne kigges efter i sømmene, som vi i Landbrug & Fødevarer påpeger i en række kronikker med overskriften ”De syv Synder”.
7. Mange andre årsager end kvælstof
Af Henrik Nielsen, Nr. Snedevej 40, Vinten, formand for Østjysk Landboforening
I vandplanerne er der én skurk for den påvirkning, der sker på vandmiljøet, nemlig kvælstof. Kvælstof fra landbruget er den hovedmistænkte, der får skylden for det hele.
Det er forsimplet og forkert. I virkelighedens verden er der langt flere faktorer end kvælstof, der påvirker vandmiljøet.
Ifølge NIVA Danmark, som er den danske afdeling af Norsk Institut for Vannforsyning, står kvælstof for 20 procent af den menneskeskabte miljøpåvirkning i de danske farvande samlet set - og 30 procent af påvirkningen i de danske kystvande. Det gælder alt kvælstof, både det der udledes fra Danmark og det der kommer til os udefra.
Andre faktorer, der påvirker vandmiljøet, er klimaforandringer, miljøfremmende stoffer fra spildevand og industri, fosfor, mikroplast m.m.
Desværre er det sådan, at 100 procent af vandplanernes indsatser retter sig mod kvælstof. Det er med til at forklare, hvorfor 30 års massive indsatser mod næringsstoffer ikke har ført til de forventede forbedringer i vandmiljøets tilstand.
Det giver ikke mening at forfølge urealistiske målsætninger om at reducere kvælstofudledningen til et modelberegnet miljø næsten uberørt af menneskelig aktivitet, når så mange andre faktorer er på et højere niveau. Og det er helt urimeligt at lade landbruget betale miljøregningen for miljøbelastninger, der ikke skyldes landbrug.
Det er på høje tid, at indsatserne i vandplanerne sættes på et realistisk niveau. Landbrug & Fødevarer har hen over sommeren dokumenteret store fejl og mangler i det faglige grundlag for vandplanerne.
I landbruget er vi medspillere, når det gælder om at finde miljømæssige løsninger. Men vi skal ikke reguleres på et fagligt forkert grundlag.
I Østjysk Landboforening arbejder vi for, at der udarbejdes et helt nyt og fagligt solidt grundlag for vandmiljøindsatsen. Alternativet er, at det danske landbrug kvæles i fagligt uholdbare krav om gigantiske kvælstofreduktioner, der alligevel ikke har nogen effekt.