Formand Henrik Nielsens beretning fra generalforsamlingen den 8. marts 2018
Beretning fra generalforsamlingen
Formand Henrik Nielsens beretning fra generalforsamlingen den 8. marts 2018
- 28.01.2022Info om medlemskontingent
- 17.11.2021Naturtjek i Horsens Kommune
- 31.05.2021Markkvandringer MUFJO-projektet
- 29.03.2021Status på MUFJO-projektet
- 10.03.2021Årsrapporten 2020
Beretning fra generalforsamlingen
13.03.2018
13 : 24
Ja, så er det igen blev tid til et tilbageblik på året, der er gået, og hvad vi har arbejdet med i bestyrelsen for Østjysk Landboforening det sidste år.
2017 blev for mange især svine- og kvægbrug et rigtig godt år økonomisk. Da de første regnskabstal blev præsenteret ved LMO økonomikonference i starten af februar, viste det sig, at man skal rigtig mange år tilbage for at finde et år, hvor indtjeningen har været så høj. Ja, jeg fristes faktisk til at sige, at nogle bedrifter har oplevet det bedste resultat nogen sinde. Det har især været priserne på mælk og kød, der har været gode i 2017. På salgsafgrøder som korn og raps kunne vi godt ønske os nogle højere priser, så også rene planteavlsbedrifter kunne opleve lidt luft i økonomien.
Den gode økonomi har virkelig givet lidt økonomisk råderum ude på bedrifterne, så det har været muligt at få lavet nogen af de mindre investeringer og noget vedligehold, som bare er blevet udsat år efter år. Der er også blevet afviklet noget gæld på kassekreditten. Jeg tror, at de sidste mange år med dårlig indtjening har fået mange til at tænke sig om en ekstra gang, inden man begynderat bruge penge.
Jeg håber også at de bedre regnskaber, der er skabt i 2017, kan bruges til skabe noget konkurrence mellem banker og kreditforeninger igen. For jeg synes ikke, det er i orden, at de store bidragsstigninger og hævede marginaler ved bankerne er blevet brugt til at øge deres overskud og derved udbetale højere udbytter til deres ejere og aktionærer. Vi har hele tiden fået at vide, at grunden til at hæve bidragssatserne, ja det var krav, som de var blevet stillet for at øge sikkerheden. Det er bare ikke i orden.
Den bedre økonomi har virkelig skabt optimisme og fået os landmænd til at tro på, at der er en fremtid for dansk landbrug.
Derfor vakte det også en del debat, da Jyllands Posten lige efter nytår skrev om udsigten til at indtjeningen var på vej ned igen og hvordan 2018 vil blive dårligere end 2017. Men 2018 bliver måske bare et normalt år i forhold til 2017, som var et super år. Der blev stillet spørgsmål ved de prognoser, som SEGES laver. Om de overhovedet kan bruges til noget. Prognoser skal altid tages med forbehold, de er jo et bud på, hvordan man regner med at priserne bliver det næste år - men kun et bud. Det synes jeg 2017 er et godt eksempel på, da priserne på især smågrise til eksport steg voldsomt. Vi må bare erkende at prisen på de varer, som vi producerer, er utroligt følsomme overfor udbud og efterspørgsel, og at det er verdensmarkedspriser, vi er underlagt.
Hvis ikke SEGES laver prognoser, ja hvem ville så gøre det? Ja, det ville banker og kreditforeningerne nok selv, og så ville vi have en masse forskellige prognoser - og hvilke skulle man så vælge, når næste års budget skal laves? Jeg mener godt, man kan bruge SRGES prognoser. Det, der bare er vigtigt, er at man har en nulpunktsberegning med, så man har overblikket over hvor noteringen skal være både for det likviditetsmæssige og det resultatmæssige nulpunkt.
Stadig en borgerlig regering
Og vi har stadig en borgerlig regering, selv om der engang imellem er udfordringer for Lars løkke Rasmusen. Engang imellem kravler Anders Samuelsen op i et træ, fordi han bliver stædig og vil have nogle politiske mærkesager igennem. Men hver gang lykkes det for Lars Løkke at få ham ned igen, så han kan undgå at udskrive folketingsvalg. Og det skal vi være glade for. Jeg synes stadig, at vi har en regering, der gerne vil bakke op om dansk landbrug. Det mærkede vi igen til delegeretmødet i november, hvor Lars Løkke Rasmussen var på talerstolende og fortalte om, hvor vigtigt det er, at vi har et landbrug i Danmark og hvor meget vi har at bidrage med.
Vi glæder os stadig over, at vi fik landbrugspakken, og vi mærkede særligt sidste høstår, at udbytterne steg som følge af, at vi kunne gøde med den ekstra gødning.
Jeg synes, at vi landmænd har vist stort ansvar for den ekstra gødning, som vi har fået. Vi er gået rigtig positivt ind og har etableret de ekstra efterafgrøder, der var en del af landbrugspakken. Vi har også taget godt imod de oplandskonsulenter, der er trukket i arbejdstøjet og som skal hjælpe med at få etableret minivådområder på de mest velegnede steder. Jeg håber virkelig, at det lykkes at få dem etableret, og at vi ikke kommer til at opleve en eller anden sagsbehandling/støtteblokering, som får folk til at miste tålmodigheden.
Før jul blev der sendt nogle fosfor kort ud som følge af de skærpede lofter for fosforfølsomme områder. Det er virkelig noget, der rammer os hårdt her i det østjyske. Her kan mange landmænd blive tvunget til at finde mere jord til spredning af husdyrgødning, især dem der har fjerkræ og mink.
For en uge siden havde vi et medlemsmøde, som var arrangeret sammen med de andre foreninger bag LMO. Her skulle vi alle prøve at blive lidt klogere på den nye fosforregulering, som træder i kraft allerede d. 1. august 2018, det er om bare fire en halv måned.
Hans Peter Olsen, kontorchef fra Miljø og Fødevareministeriet, startede med at fortælle, hvad bagrunden for reguleringen er. Og at det er en følge af Landbrugspakken, da EU på grund af den øgede tildeling af kvælstof kun accepterede det, hvis vi samtidig begyndte at regulere efter fosfor.
Tidligere var det kommunerne, som gennem husdyrgodkendelserne har lagt fosfor-lofter ud i områder, hvor afvandingen fra vores marker løber gennem søer på vejen ud i havet.
Men med den nye husdyrlov, som trådte i kraft her i sommer, forsvandt alle de krav, som mange havde fået gennem husdyrgodkendelser. Så derfor er der lavet et Danmarkskort hvor arealer, der afvander gennem søer, har fået et skærpet loft.
Hans Peter Olsen indrømmer, at de mangler viden på området. Og at der ikke eksisterer et fagligt grundlag for, at områder har et skærpet loft. Der bliver ikke taget hensyn til, om markerne er drænet eller ej. Og man ved, at fosfor binder sig til jordpartikler og kan være problematisk der hvor der er jorderosion på skrående arealer ned mod vandløb.
Kristian Phil Lorentzen, medlem af folketinget for Venstre og medlem af Miljø og Fødevareudvalget, var også med på mødet. Han forstå godt vores frustration, og synes sådan set også, at det er med for kort varsel, at vi skal leve op til kravet, ja, bekendtgørelsen er ikke engang skrevet endnu. Men han ved også godt at det er EU, det kommer fra, og at det dermed er svært at få det udsat. Han efterlyste en masse gode spørgsmål og argumenter, som han gerne ville tage med til ministeren. Så de bliver samlet sammen og sendt.
Planteavlskonsulent Børge O. Nielsen gav os et godt indblik i virkeligheden efter 1. august 2018. Der er landlænd, som kommer til at mangle helt op til 50-60 hektar for at leve op til kravet. Startgødning til majs og DAP gødninger kan vi godt glemme.
Børge viste to ejendomme, hvor jordprøver taget med fem års mellemrum tydeligt viser faldende fosfortal. Og hvor der er behov for ekstra tildeling af fosfor. Det er der faktisk flere landmænd, der oplever.
Jeg er meget bange for, at vi nu står her igen og får en masse unødvendige krav og omkostninger, uden at det gavner miljøet overhovedet. Lige som vi har set så mange gange før.
I sidste uge kom en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten viser med al tydelighed, at der er ganske langt fra den virkelighed, vi hver dag lever i og forholder os til og så til den, som de økonomiske vismænd ved skrivebordene tegner.
At lægge en ”prutte afgift” på 2000 kr. pr ko og tro, at det vil give et bedre klima, når så produktionen flytter til andre lande, hvor klimabelastningen er meget større, det er for nemt. Der regnes ikke med, med hvad det vil betyde for samfundsøkonomien i form af tabte arbejdspladser og tabt valutaindtjening.
Nej, det der vil gavne klimaet er, hvis man laver en lov om, at folk kun må tage med fly på charter rejse én gang om året.
Rent drikkevand fylder stadig meget rundt omkring i landet. Ja, det er utroligt, vi har jo rent drikkevand i Danmark, og det bliver vi også ved med at have. Vi er nød til at have tillid til de myndigheder, der godkender alle vores plantebeskyttelsesmidler. Vi bruger jo ikke noget, som ikke er godkendt, og vi har et af verdens mest sikre godkendelsessystemer. Men trods det er der kommuner, der nu begynder at pålægge lodsejere at de ikke må bruge plantebeskyttelsesmidler på jord, der ligger i et drikkevands indvindings område.
Fødevareklagenævnet har givet Egedal Kommune på Sjælland medhold i at udstede et forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler omkring en kildeplads. Det er Landbrug & Fødevarer stærkt uenig i. Derfor har L & F stævnet nævnet.
Også i Aarhus er kommunen tæt på at give nogle lodsejere påbud om, at de ikke må bruge plantebeskyttelsesmidler på deres jord. L & F følger det nøje og er klar til at gå rettens vej. Det kan få rigtig stor betydning for hvordan disse sager ender. Hvis kommunerne ender med at få rettens ord får at de gerne må udstede påbud, vil dette nemt kunne brede sig rundt i hele landet. Jeg har allerede set læserbreve fra lokale politikere, som bekymrer sig om drikkevandet.
Fremstrakt hånd fra BL
Desværre er det en tendens i tiden, at det er nødvendigt at få prøvet de rammer, vi producere under, af via rettens vej.
Bæredygtig Landbrug har lagt sag an mod staten om vandplanernes lovlighed. Det er en meget vigtig sag, som kan få stor betydning for vores regulering fremadrettet.
Det bør vi stå sammen om - alle os landmænd. Derfor er det også ærgerligt, at Landbrug & Fødevare ikke tager imod den fremstrakte hånd, som Bæredygtigt Landbrug rakte frem i sidste uge, hvor de opfordrede L & F til at biintervenere sagen.
Nogen gange skal man glemme fortiden og komme videre. Jeg tror, der kunne sendes et godt signal til alle landmænd, hvis L & F og BL gik sammen om den sag. Martin Merrild lover dog faglig og moralsk opbakning.
De syv synder
Hen over sidste sommer skrev Landbrug & Fødevare en kronikserie, som de kaldte ”De syv synder” Den tager udgangs punkt i EU’s vandramme direktiv, som blev vedtaget i 2000 og hvor man forpligtigede sig at opnå ”god økologisk tilstand” i 2027. Det betyder, at vandmiljøet kun må afvige ”svagt” fra hvordan et vandmiljø helt uberørt af menneskelig aktivitet ville se ud. Med en halv milliard indbyggere i EU kunne den målsætning kaldes urealistisk, men ikke desto mindre har Danmark forpligtet sig til den, og vandplanerne er skabt for at bringe vores fjorde og kystvande derhen.
Konsekvenserne af vandplanerne er velkendte. Kvælstofudledningen skal reduceres med rigtig mange tons. Og det kan landbruget ikke levere, uden at det får katastrofale konsekvenser.
L & F har derfor rejst spørgsmålet, om det virkelig kan være rigtigt? Er der solidt fagligt belæg for kravene om forsat gigantiske kvælstofreduktioner? Svaret er nej. Vandplanerne er spækket med fejl og mangler, og det er dét, de syv synder handler om.
Synd 1: Årsager ignoreres: Vandplanerne har forsimplet fakta og har kun udpeget en skurk for den påvirkning der sker på vandmiljøet, nemlig kvælstof.
Synd 2: Skyklapper: Foskere vil finde ud af hvordan vi får større bestand af ålegræs. De antager at hvis blot vandet bliver mere klart nok, vil ålegræsset brede sig. Men der er mange andre faktorer end klart vand der spiller ind på om vandplanter trives. Bland andet hvis der er muslingeskrab som der er i Horsens fjord.
Synd 3: Historieløshed: Miljøtilstanden i vandmiljøet i dag skal ligne den i år 1900. Forskere fokuserer kun på kvælstof, så de vurderer, hvor meget kvælstof der var i vandløbene i år 1900. Men Danmark var allerede i år 1900 et intensivt dyrket landbrugsland.
Synd 4: Grov typeindling: De fleste fjorde opdeles i to kategorier. En grov forenkling, der ikke bør danne grundlag for forskernes anbefalinger – men det gør den. Man skelner eksempelvis ikke til om en fjord har sluse som f.eks. Norsminde fjord.
Synd 5: Dårlig timing: Alger vokser kun om sommeren, når der er varme og lys. En ny analyse for Karrebæk fjord viser, at tidspunktet for kvælstofreduktioner kan være altafgørende for miljøeffekten. Det er ikke regnet med i vandplanerne.
Synd 6: Kreativ bogføring i beregningerne: Når resultaterne ikke svarer til det forventede, eller hvis de er direkte urealistiske, bruges kreative lappeløsninger i stedet for at undersøge og løse problemet.
Synd 7: Usikkerhed: Forskerne bruger både forkerte metoder og laver deciderede regnefejl. Usikkerheden er ifølge DTU langt større end hvad der er angivet i vandplanerne.
De her ”Syv Synder”, som Landbrug & Fødevare har beskrevet, er virkelig et godt stykke arbejde. De sætter stort spørgsmålstegn ved fagligheden i vandplanerne. Ja selv den udenlandske forskergruppe, som det blev besluttet skulle kigge vandplannernes faglige grundlag igennem i forbindelse med landbrugspakken, har givet L & F medhold.
De syv Synder blev bragt i Landbrugsavisen hen over sidste sommer. Det var landmænd, som læste det. Men det burde have været alle andre borgere i Danmark, der havde fået et indblik, i hvor spinkelt et grundlag vores produktion bliver reguleret efter og hvad det kan få af konsekvenser. Derfor valgte vi også i Østjysk Landboforening at ”sammekoge” hver synd til et læsebrev i Horsens Folkeblad med håbet om, at mange andre end landmænd fandt det interessant at læse om.
Ny kontingent model
L & F har haft nedsat et kontingent udvalg, som har set på muligheden for at lave en hel ny kontingentopkrævningsmodel for L & F ’s primærmedlemmer.
Der er foreslået en model, hvor man betaler en grundbetaling på eksempelvis 750 kr., og at der herefter er et tillæg pr. ha., hvor prisen pr. ha. er delt ind i fire intervaller.
0 – 50 ha. Eksempelvis 20,- pr ha.
50 – 500 ha. Eksempelvis 15,- pr ha.
500 – 1000 ha. Eksempelvis 10,- pr ha.
Over 1000 ha. Eksempelvis 5,- pr ha.
Bedrifter med husdyr betaler derefter pr. dyreenhed, som nok fremadrettet bliver pr. 100 kg N, da dyrenheds-begrebet jo er væk, efter den nye husdyrlov trådte i kraft 1. august.
0 -20 DE. eksempelvis 6,- pr DE
20 – 500 DE. eksempelvis 5,- pr DE
Over 500 DE. Eksempelvis 4 pr DE
Der læges op til, at der lægges lofter ind, så antal ha. max. kan udløse 5.000,- kr. Og at husdyr max kan udløse 5.000,- kr. og ha. og husdyr og samlet kan udløse 7.500,-
Det vil betyde, at en ren planteavlsbedrift med disse forslag vil ramme loftet ved 316 ha. En husdyrbedrift vil ramme loftet ved 1120 DE.
Det skal siges, at det er forslag, hvor man også snakker om at loftet måske skal hæves til 9.000,-
Med det forslag, der er lagt frem, vil der være en kontingentstigning for de største bedrifter. De mindre brug vil lande på stor set samme niveau som nu. Det er vel også rimeligt, at store bedrifter som har størst gavn af de resultater, der bliver skabt, også er dem, der betaler mest.
Den nye kontingentmodel har her i vinter været i høring i familie- og landboforeningens bestyrelser, hvor det har været muligt at give tilbagemeldinger. Vi har fra Østjysk Landboforening foreslået, at man åbner op for medlemskaber for ansatte ved landbruget.
Med det nye forslag vil det blive nemmere at få medlemmerne placeret i den rigtige gruppe, da man kan trække antal ha. og dyreenheder fra de forskelige databaser. Frem for som det er nu efter omsætning - og hvor man har været nød til og lade medlemmerne selv melde tilbage, om det var den rigtige gruppe man var placeret i.
Vi vil i bestyrelsen, når den nye model formentlig bliver vedtaget på delegeretmødet til efteråret, udarbejde en model for kontingentet til Østjysk Landboforening.
Nu har vi jo en økonomi i Østjysk Landboforening der gør, at vi godt kan tillade os at opkræve mindre pr. medlem, end vi skal indbetale til LF. Det kommer jeg tilbage til.
Arbejdskraft
Mangel på arbejdskraft kan godt blive en stor udfordring de næste år. Kurven for unge mennesker som vælger landbrugsuddannelsen har bare været nedadgående. På landsplan er der lige nu kun 110 agrarøkonomer, og heraf er der kun 24, der har valgt svin som linje. Der er landbrugsskoler, hvor der kun sider en enkelt agrarøkonom i klassen, der har valgt svin. Det er ikke optimalt, da det bliver umuligt for sådan en elev at få den klassediskussion, som jeg synes er noget af det, der er med til at løfte undervisningen.
Jeg mener derfor, at landbrugsskolerne bliver nød til at samarbejde noget mere, så man samler de forskellige linje på færre skoler. Vi bliver nød til at stille krav om at undervisningen kommer til at foregå så højt niveau som overhoved muligt.
Man kan godt stille sig selv det spørgsmål. Hvem skal egentlig overtage vores bedrifter? For med det antal der vælger at tage hele landbrugsuddannelsen, forslår det jo ingen steder.
Er det den dårlige omtale, der indimellem har været af vores erhverv, der er årsag til det? Eller er det fordi vi har brugt meget udenlands arbejdskraft, så unge mennesker er blevet trætte af at det har været svært at op nå et godt socialt miljø på bedrifterne?
Udenlands arbejdskraft kan også godt gå henne at blive en udfordring for os, hvis udviklingen i Østeuropa forsætter og behovet for arbejdskraft bliver større der, ja så er der måske flere, der vil tage tilbage til hjemlandet.
DLMØ
I slutningen af januar var vores næstformand Peter Mortensen og jeg med DLMØ bestyrelsen en tur til Bruxelles. Det var meningen, at vi skulle mødes med landbrugskommissær Phil Hogan, men få dage før aflyste Phil Hogan grundet forhandling af en EU-mercosur handelsaftale. Det er en handelsaftale, hvor EU vil kunne sende biler til Sydamerika mod at vi i EU vil tage imod Sydamerikansk oksekød.
Jeg kan godt forstå, at Phil Hogan synes det var vigtigere at prøve at begrænse import af oksekød fra Sydamerika fremfor at møde en flok bønder fra Østjylland.
Mødet var kommet i stand, efter formanden for DLMØ, Jens Gammelgaard, i sommeren 2016 havde haft besøg af landbrugs kommissæren Phil Hogan hjemme på hans bedrift. Og med Jens’ s vedholdenhed var det til sidst lykkes at få mødet i stand, selv om det var svært at få en plads i kommissærens kalender
Det blev så Phil Hogans højre hånd, Tom Tynan, som også er fra Irland, vi mødtes med i stedet for.
Vi havde i samarbejde med L & F ’s Bruxelles kontor forberedt nogle emner, som vi fremlagde.
Men den indledende snak var omkring afrikansk svinepest, som EU godt er klar over er en stor trussel for Danmark, hvis den kommer over grænsen. Det tages meget alvorligt, og EU er opmærksom på problematikken og er i gang med at finde ud af, hvad der kan gøres så det forbliver østpå.
Et andet emne var Brexit, som helt sikkert kommer til at belaste EU’s budget, da Storbritannien er netto bidrager til EU’ s økonomi. Her blev der ikke lagt skjul på, at vi skal lægge pres på den danske regering om at der skal bidrages med flere penge, hvis landbrugsstøtten skal opretholdes.
Vi fremlagde også problematikken, om at nogle landmænd oplever en forsinkelse af udbetaling af støtten i forbindelse med vådområdeprojekter. Her er vi bekymrede for, at det kan være årsag til at landmænd vil være skeptiske over at gå med i et projekt. Tom Tynan var meget overrasket, det var tydeligt, at den problematik kendte han ikke til. Men han var enig i, at det måtte der ses på, så det ikke er EU, der kan være årsagen til at bremse projekter, der til godeser miljøet. Han satte staks en af medarbejderne, der var med til mødet, til at tage det op.
Jeg var meget overrasket over, hvor godt Tom Tynan var forberedt, han havde inden mødet fået de konkrete emner, vi havde med, og det var tydeligt, at han havde kigget det materiale godt igennem.
Som afslutning gav vi ham en pakke Pisner ØL, som I ved er øl brygget af malt fra byg gødet med pis fra Roskilde festivallen. Dem havde han hørt om, så et godt bevis på, at den historie er gået verden rundt.
Vi er i DLMØ ved at arbejde med strategi om, hvad skal der ske på sigt og på hvilke niveauer, vi skal arbejde. Skal vi udvide samarbejdet os foreninger imellem og kan det evt. lykkes at udvide antal foreninger igen. Jeg ser i hvert fald tydeligt effekten af, et vi er flere, der står sammen efter vores tur til Bruxelles. Det er med til at gøres os mere synlige.
Kommune netværk
Vi har igen i år haft nogle konstruktive møder med kommunerne. Vi har diskuteret den nye husdyrlov, som har sat kommunerne i en hel ny situation, efter som de ikke længere har indflydelse på arealerne til udbringning af husdyrgødning. Jeg synes, jeg fornemmer kommunerne føler, at de har mistet indflydelse, da de ikke længere skal kigge på arealerne i forbindelse med husdyrgodkendelserne. Men det er helt klart blevet nemmere at få en godkendelse igennem.
Som noget nyt skal kommunerne fremover også føre et passende antal tilsyn med erosionstruede arealer. Det er også blevet kommunernes opgave at kontrollere og føre tilsyn med gylle fra smågrise i forhold til indhold af zink.
Afvanding og vedligeholdelse af vandløb er stadig et tema. Jeg synes, kommunerne arbejder på at gøre det bedre, og mener faktisk, at det er blevet bedre.
Men vi har stadig udfordringer med Gudenåen, hvor det er Bredvad Sø ved Vestbirk, der er problemet, da den er ved at sande til og derfor får vandet opstrøms mod Uldum kær til at stemme op.
Vi havde derfor i efteråret fået arrangeret et møde med et par embedsfolk fra Horsens Kommune, hvor vi fik et indblik i planerne med Vestbirk Søerne og for vandkraftværket. En af de store udfordringer er, at man gerne vil bevare vandkraftværket, da det har en kulturhistorisk værdi. Men hvor meget vand behøver der lige at komme igennem det, for at holde det kørende med det for øje, at det er kulturhistorie og ikke nødvendigvis behøver at lave en masse strøm.
Vi fik skitseret, at hvis man fjerner den gamle opstemning, der er lavet ved etablering af vandkraftværket, og graver en kanal i den eneside af Bredvad Mølle sø, ja, så kunne man faktisk løse mange problemer på en gang. Få mere vand gennem Gudenåen. Bevare alle søerne ude ved Vestbirk. Lave bedre passage for kanosejlere og bevare Vandkraftværket som en turistattraktion med en begrænset vandgennem strømning, men nok til at det kan ses hvordan det fungerer.
Ja, hvor svært kan det være.
Det var et godt møde, vi havde, og jeg fornemmede at kommunen faktisk var indstillet på at lave noget, som ville kunne løse mange af de problemer, der er i dag omkring Gudenåen.
Derfor er det også ekstra ærgerligt, at Horsens Kommune med borgmesteren i spidsen har sat projektet på pause. Om det så skyldes en stak underskrifter fra foreningen for bevarelse af Vestbirk Søerne, eller det er fordi man ikke kan blive enige om, hvor meget vand der skal igennem vandkraftværket, ved jeg ikke.
Men vi vil i hvert fald blive ved med at presse på for at for at få fjernet den spærring, som jeg mener kommunen har fået som en bunden opgave, da det er en rød plet i de statslige vandplaner.
Efter valget til kommunalbestyrelserne i efteråret er der kommet nogle nye folk i miljø og teknik udvalgene i vores kommuner. For at give dem lidt landbrugsmæssig baggrund, vil vi her i foråret inviteret dem ud at se et landbrug og samtidig tage nogle aktuelle emner op med dem.
Jeg vil lægge op til, at vi stadig er i tæt dialog med kommunerne og får et gensidigt kenskab til hinanden, da jeg mener, det er den bedste måde, vi kan være med til at bevare det gode samarbejde, som jeg føler, vi har.
Coop
I efteråret udkom Coop´s medlemsblad, Samvirke, med et skræmmebillede på forsiden og med en tekst, hvor der stod ”Sprøjtegift er hverdagskost”. Billedet forstillede en person, der sad med sikkerhedsmaske, overtræksdragt og beskyttelses handsker.
Coop ville med en kampagne sætte fokus på økologi og ville samtidig fortælle, at konventionelle fødevarer er fyldt med gift. Inde i bladet var der en artikel med overskriften ”Pesticider, det fik vi også i går”.
Redaktøren bag medlemsbladet Samvirke gik langt over stregen. Det står enhver frit for, om man vil købe økologiske produkter, og det er godt at der er en valgmulighed for forbrugeren, når de står ved køledisken. Men det er absolut ikke i orden, at Coop sætter de konventionelle fødevarer i et dårligt lys og skræmmer danskerne fra at købe de konventionelle varer.
Inden jeg selv havde nået at se forsiden af Samvirke, var jeg blevet kontaktet af Jonas Würtz fra Go-gris. Jonas var virkelig rystet over den måde, konventionelle fødevarer blev hængt ud på.
Jonas foreslog, at der blev skrevet et nyhedsbrev ud til vores medlemmer, hvor der blev lagt op til at man tog kontakt til sin lokale Coop butik og konfronterede uddeleren med artiklen med følgende spørgsmål:
Om han/hun vil stå inde for de billeder, der er bragt i artiklen og dens indhold?
Hvorfor sælges der udenlands frugt og grønt i butikken, hvis det er så giftigt, som der skrives i artiklen?
Plus foreslå, at bladene blev fjernet fra butikken.
Det var et super initiativ, som Jonas tog, stor ros for dette. Jeg tog selv ned til den lokale DagligBrugs og fik en god snak med uddeleren. Han gav mig ret i, at det var et voldsomt forsidefoto, der var valgt, men synes egentlig, at det var beskrevet rigtigt i artiklen med hensyn til, at det er udenlandsk frugt og grønt, der indeholder flere pesticidrester ind danske.
Men Coop er dobbelt moralske af H til. De har rigtig mange fødevare fra udlandet. Så deres forsidebillede og tekst skulle have været: ” Køb dansk, konventionelt eller økologisk, så får du sunde fødevarer”.
Da jeg spurgte, om de ville fjerne bladet fra butikken, lovede uddeleren at vende det med sin bestyrelse. Dagen efter ringede formanden for Brugsen og sagde, at de havde fjernet bladet fra butikken, og at de var helt enige i vores betragtning.
Dét, jeg synes at vi oplever for tiden, er at man prøver at hævde sig på andres bekostning.
Et eksempel er, at om aftenen efter der havde været Åbent Landbrug, blev Lukas Grahams Facebook profil brugt til at hænge slagtesvine-produktionen i Danmark ud. Med argumentet at det ikke var muligt at komme ud at se en slagtesvinestald 3. søndag i september, ja så måtte det jo være fordi vi havde noget at skjule.
Martin Merrild svarede Lukas Graham, at han gerne ville vise ham en slagtesvinestald, så han kunne få et kendskab til dansk svineproduktion.
Martin hørte aldrig noget, det kom også frem senere, at det var en af Lukas Grahams venner fra Dyrenes Beskyttelse, der havde skrevet på Lukas Grahams profil. Og det for at få så mange som muligt til at se opslaget, da Lukas har mange følgere.
LMO
Vores rådgivningsvirksomhed er igen i år kommet ud af 2017 med et overskud på lidt over seks millioner. Og det på trods af at der er sket en nedgang i omsætning. Det er et rigtig flot resultat.
Der er ingen tvivl om, at det kræver en masse af alle medarbejderne for at opnå et så flot resultat. Derfor er jeg også glad for, at vi i den nye strategiplan 2018-2022 har en ledestjerne, der hedder ”vi vil være stedet, hvor dygtige medarbejdere er stolte af at være ansat”. For vi skal hele tiden huske på, at medarbejderne er LMO’ s vigtigste resurse.
Af de seks millioner er de 3,6 mill. kr. udloddet til ejerforeningerne. Vi har i Østjysk landboforening fået ca. 950.000 kr., hvilket svare til ca. 2.000,- pr medlem. Som vi plus det vi for fra LandbrugetsHus har til at lave politisk arbejde for. Jeg vender tilbage til vores økonomi i Østjysk Landboforening senere.
Jan Winther vil senere i aften komme med en orientering af LMO s virke det sidste år.
Politisk rådgiver og journalist
Vi har fra efter sommerferien indledt et samarbejde med tre af de andre foreninger bag LMO. Det handler om, at vi i fællesskab har ansat Maria Pilgård, (Maria, vil du lige rejse dig op). Maria er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og kommer fra en stilling som politisk konsulent i Friluftrådet.
Maria skal hjælpe os med alle de lokale politiske udfordringer, vi hele tiden møder, det er både i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse og byudvidelse. Det gælder også i forbindelse med høringssvar til kommuneplaner og andre steder, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser.
Jeg føler, at vi indtil nu har været bagefter på dette her område, som er et område, hvor det er utroligt vigtigt, at vi er med helt i front. Vi skal reagere hurtigt, hvis der er noget, der kan påvirke vores landbrugsbedrifter.
Maria holder hele tiden øje med, hvad der kommer af lokalplaner, kommuneplaner, naturområder og meget mere.
Maria har allerede skrevet flere hørringssvar for os, jeg synes det fungere rigtig godt da det også er med til at sende et signal til kommunerne om, at vi holder øje med, hvad de laver, men også at vi kan komme med konstruktive indspil.
Vi vil fra Østjysk Landboforening gerne tilbyde vores medlemmer, at man kan få Maria til hjælpe med for eksempel at udforme høringssvar, hjælpe med rådgivning omkring afvandings problemer eller noget helt andet.
For mig er det vigtigt, at der bliver reageret, hvis vi som landmænd føler, at vi ikke bliver behandlet fair og vores landbrug bliver udfordret.
Maria er også Østjysk landboforenings repræsentant i det østjyske naturråd, der helt præcist dækker Århus, Samsø, Skanderborg, Silkeborg, Odder, Hedensted og Horsens Kommuner. Det er regeringen, der har besluttet, at der skal nedsættes i alt 20 naturråd. Formålet med rådene er at styrke indsatsen for at opnå større og bedre sammenhængende naturområder på tværs af kommunegrænser.
Naturrådet skal bistå kommunerne med forslag til naturudpegningen, der dog ikke er bindende for kommunalbestyrelserne. Arbejdet i naturrådet skal være afsluttet den 15. juli 2018.
LMO har også ansat en journalist, som skal arbejde for alle os foreninger bag LMO.
Det er Vibeke Grøn Rask, (Vibeke vil du rejse dig). Vibeke er oprindeligt uddannet agronom, men gik ret hurtigt videre til journaliststudiet. Har tidligere arbejdet på DR regional radio, Radioavisen, Deadline, Christiansborg og senest syv år som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver.
Vibeke skal være med til at gøre os foreninger mere synlige, når vi blader os i debatten. Det både overfor vores medlemmer og det øvrige samfund.
Landboungdommen
Vi har det seneste år haft inviteret landboungdommen ind til ind snak om, hvordan vi kan styrke samarbejde fremadrettet.
Vi har indtil nu støttet Landboungdomskontoret i Århus-området, hvilket har virket lidt forkert, da vores lokale landboungdom hører til Vojenskontoret. Det skyldes, at der tidligere var manglende opbakning fra Vojens kontoret. Det er der tilsyneladende rettet op på nu, og vi vil derfor fremadrettet støtte Vojens-kontoret.
Derudover vil vi også støtte landboungdommen økonomisk, hvis der er behov for ekstra tilskud i forbindelse med specifikke arrangementer.
Landboungdommen yder en stor hjælp i forbindelse med dyrskuet, og griller også gerne pølser i forbindelse med sommerens markvandring.
Arrangementer
Vi har igen i år holdt en del arrangementer det forgangne år. I maj var Anders Agger på besøg, hvor han holdt et spændende foredrag om, hvordan han arbejder som journalist i forbindelse med de udsendelser, som han laver, og hvor han kommer rigtig tæt på dem, det handler om. Også selv om det er der, hvor livet gør ondt.
Sommerens aftenmarkvandring foregik hos Susanne og Hans Christian Clemmensen ved Børkop. En tur i marken beviste, at det var et rigtigt mønsterlandbrug, vi besøgte. Hans Christian fortalte også om svineproduktionen, som var lagt om til OUA- grise. Vi besøgte også Hans Christians nabo, som er ”Johansens Planteskole”, der har specialiseret sig i produktion af skov- og landskabsplanter. Efter Pisner øl og pølser i maskinhuset, åbnede Susanne sin gårdbutik, Shopperiet, hvor der kunne købes Italienske vine og andre lækkerier.
I efteråret havde vi besøg af Naturvejleder Morten DD Hansen. Han holdte et rigtig spændende foredrag omkring ”Natur og landbrug med plads til begge dele”.
Han fortalte om blåhatjordbi på en sådan måde, at man godt kan forstå, at det er vær at gøre noget for naturen så den ikke vil uddø. Det handler meget om, at man sørger for at opretholde levesteder for de sjældne arter. Og det kræver faktisk ikke så meget for at lave de levesteder, et lille hjørne her og der, som vi lader ligge udyrket hen. En insektvold et sted ned gennem marken og en blomsterstribe hist og her.
Jeg tror faktisk at vi alle har et sted, hvor der nemt kan gøres lidt for at til godese naturen.
Sidst i januar havde vi tænketanken Frej til at fortælle om, hvordan vi kommer med på vinderholdet. Om hvor vigtigt der er at have dialog mellem landmænd og byfolk.
De to storbypiger fra København, begge med baggrund fra landbrugsfamilier, kom med nogle gode eksemler på, at vi skal ud af den ofrerolle, som vi har været i alt for længe. Vi skal fortælle de gode historier om de gode fødevarer, vi producere. Og så skal vi turde gå foran, så det ikke altid er politikerne, der sætter betingelserne, vi skal producere under.
Det var en aften, hvor jeg tror folk gik hjem med lidt at tænke over.
Først i februar var det Østjyske Deltidslandmænd, der stod for et arrangement, hvor det først var to konsulenter fra LMO, der fortalte om, ”Hvad gør vi ved driftsbygningerne” og ”Den nye vurderingslov for fast ejendom”.
Bagefter var det Morten Løkkegaard, som var på. Han fortalte om den EU skepsis, der breder sig i Europa og om det højaktuelle Brexit.
Østjysk Landboforenings økonomi
Som I vil kunne se, når Jørgen Skov gennemgår regnskabet, har vi en rigtig sund økonomi i Østjysk Landboforening. Det vi opkræver i kontingent ved Jer medlemmer, svarer stort set til det, vi indbetaler til L og F, DLMØ og landboungdom og 4H. Med det overskud fra LMO som vi har fået udloddet og med vores andel af overskuddet fra Landbrugets Hus udgør det ca. 2.000.000 som vi har til at lave politisk arbejde for. Det sidste år har vi brugt omkring 1.000.000 til politisk arbejde.
Så vi øger igen i år egenkapitalen. Det mener jeg ikke er et mål at vi skal det, for mig vil det være fint at hvis vi kan ramme tæt på et nul.
Vi har i år øget udgifter til Politisk sekretær og kommunenetværk, og tænker også at vi vil gøre det det næste år. Jeg synes hvis vi kan hjælpe vores medlemmer med at lave høringssvar og rådgive i forbindelse med kontakt til kommune og myndigheder så skal vi gøre det.
Vi støtter også dyrskuet, og det vil vi blive ved med, da jeg er sikker på at det er en rigtig god samfundskontakt. Jeg deltog ved Foreningen Land&By Østjyllands generalforsamling først i februar. Det var virkeligt positivt at opleve, at så mange lægger en masse kræfter i, at prøve at udvikle dyrskuet. Det er bestemt ingen sovepude at vi er med til give en underskuds garanti.
Vi tilbyder også i år at så blomster langs vejene, hos de medlemmer der ønsker det. Det et rigtig godt signal at sende, at vi landmænd gerne vil ofre en lille stribe jord, til fordel for at lave noget, som mange kan nyde synet af. Jeg er sikker på det giver point på plus kontoen.
Vi vil også gerne holde arrangementer for Jer medlemmer, og hvor vi invitere forskelige indlægs holdere også nogen der koster lidt penge.
Eller skal vi sænke kontingentet yderligere. Ja det er lige før vi kan tilbyde gratis medlemskab.
Lad os få en debat om, hvad I synes.
Og til sidst
Det var hvad jeg havde valgt at tage med i beretningen i år. Er der noget, som I synes jeg har sprunget hen over, er I velkommen til at tage det op her under debatten, hvor I ikke skal holde Jer tilbage.
Vi arbejder med rigtig mange politiske emner i løbet af sådan et år. Og engang i mellem kunne man godt ønske sig, at der ikke var flere. Men det er nok lidt urealistisk at det kommer til at ske. På den anden side set er det jo også med til at gøre bestyrelsesarbejdet spænende.
Vi vil i hvert fald blive ved med at arbejde for, at vi landmænd får de bedste betingelser at producere under, og at de krav vi bliver stillet overfor, er fair.
Tak til dig Jørgen, for det store arbejde du lægger i at være vores sekretær.
Og tak til bestyrelsen for et godt samarbejde, I er altid veloplagte og med på en god diskussion.
Tak for ordet.